top of page

Tidligere events

OnsdagsKlubben har 6 events om året. Se, hvilke events vi tidligere har haft:
18. dec: An Audio Guide to the Kventy Galaxy

 

Ud fra forskellige malerier og tegninger skabes musik, tekst og animation: En ekspedition ud til fjerne galakser hvor mødet med store kødfyldte containere, lavendelhimlen og skulpturdalens daggry efterlader en nøgle til beskueren og dennes lyst til selv at rejse i det indre liv.

 

Tekst og musik er skabt i samarbejde mellem kunstneren Ida Kvetny og sangerinden/komponisten Camilla Kjær (aka Camille Grey).

 

20. nov: Musik satire med Platt-Form

 

Comedy-trioen Platt-Form, er det seneste skud på stammen af musik-satire, og består af de tre skuespillere Laus Høybye, Mille Lehfeldt og Jakob Fauerby.

 

Med Platt-form kastede de tre sig ud i den satiriske genre med hjemmekomponerede musiknumre og skæve figurer om tidens tabuer og tendenser i stykket "Har du set min nissehue mor?"

30. okt: Oplæsning af Caroline Albertine Minor

 

Den unge forfatterinde Caroline Albertine Minor læste op af hendes debutroman Pura Vida, på cafeen Log Lady.

 

Henriette og Josefine i baren serverede alt hvad et franskelskende hjerte kan begære og Log Lady omgav os med fransk playliste og de filmiske kulisser fra Twin Peaks. 

8. maj: Goodbye Europa - performance og pølser

 

Verdens navle eller kulturelt kuriosum? Med ømhed og glimt i øjet gik GOODBYE EUROPA! på jagt efter Europas identitet. 

Et gæstespil af NORPOL på Husets Teater.

OnsdagsKlubben lod sig distrahere af den dejlige assistent, tilfældigvis kinesisk, mens Europa tumlede rundt i rokoko flæser og ikke kunne genskabe andet end det komiske i at være menneske.



Efter forestillingen var der pølser, drinks og hygge i kælderbaren.

17. aprilPoesi-bingo med Lone Hørslev

 

Lone Hørslev lavede os en stille opmærksomhed i rummet på Vogelkop, en sti lige durks ind i skilsmisse hjertet, ind på sofaen med gin og begær og kloge børn om mandagen.


Hun styrede poesi bingo med fintfølende værtinde værdighed og efterfølgende blev Laòs læst op, så musikken i digtene foldede sig ud.

 

Det var en virkelig fin og skæg og dyb aften. Tusind tak Lone og tusind tak til Onsdagsklubbens publikummer. I var verdens bedste lyttere og vindere af skønne præmier fra Torvehallerne og Gyldendal. Så er man også blevet sponsoreret; vi vokser!

6. marts: Første aften i  OnsdagsKlubben

 

Vi kickstartede OnsdagsKlubben med et brag af et arrangement i LitteraturHaus.



Vi havde vidunderlig ølsmagning og foredrag med Carsten Berthelsen, som introducerede os for øllets historie og særligt Mikkeller-øls nuancer og kvalitet.



Folkeklubben sørgede for at aftenen sluttede på sit højeste, med gode toner og budskaber til hjerte og hjerne.



Se mere i slideshowet til venstre.

bottom of page